Sydsjællands Fluebinder Laug
Hvem er vi?

Vi er en flok flue/spinne-fiskere, som fandt sammen via fælles bekendte og venner. Der blev besluttet at lave fluebinder/kaster dage, hvor vi kunne se lidt forskelligt grej, binde lidt fluer, snakke pladser og ture samt få lidt god mad.

Men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var sidste gang, så hvorfor ikke stifte FLUEBANDEN (Sydsjællands Fluebinder Laug).

Hvorfor dette navn så? Jo, da vi alle er fra det sydlige Sjælland og fisker i området, binder fluer og mødes ved lejlighed, så fandt en af os (storfangeren) på navnet.  


Nikolaj Thomsen Martins
Yngste medlem, fanatisk fluefisker (citat"jeg er fluefisker", sagt ved Liselund, hvor man måtte erkende, at spinnestangen var bedst egnet den dag, så gik op igen og skiftede, der er faktisk en del trin at forcere, men det var den gang), skolelærer, gift med min forstående kone, Maria. Har i 2009 fået en dejlig datter, Gine. Og en kat. Bor i Vordingborg og fisker i området. Fisker mest kyst, er også Karup å nørd, ved at blive Skjern/Store å nørd. Fiskeriet dyrkes når der er tid, hvilket der aldrig er nok af.

Fortrunke redskab:
1-håndsgrej(let): CD Rod XLS 9' #5, Scierra XDA 5/6, mono skydeline, Glider neutral skydehoved 15 g.

1-håndsgrej(mellem): CD Rod XLS 9' #7, Nautilus FW7, mono skydeline, Glider neutral skydehoved 16-17 g.

2-håndsgrej: Dega #7/8, Hagebro II #9/10 eller Hardy Delux 12,6' #8/9, Hardy Golden Prince 10/11, Danielson 2w, Vision Ace Floating DH #7/8, Scierra MWF DH S3/4 #8/9 og Loop 0,032 running line 0,032(orange).

Søndermarksvej 3
4760 Vordingborg
Tlf: 20658756



Anders Jensen
Jeg er all-round fisker, men dog har jeg mest hang til kysten, oftest med bombarda. I løbet af de sidste to år har jeg udviklet og dyrket den vidunderlige disciplin at kajakfiske. Den ideelle måde at kombinere to af mine passioner på. Jeg har også fisket en del i Karup å og efter stalling og ørred i Norge og Sverige. Men let spinnegrej efter aborre og gedder er også en glimrende ting. Jeg har dog nyligt købt en ganske glimrende fluestang, så jeg regner med at skulle i gang med det der fluepjat Jeg er gift med den dejlige Christina og har drengene Oscar og Carl-Emil.

Mine foretrukne våben:

En 6 fods spinne stang, ideel til kajakbrug.

En 9´9 Kunnan Diamond til kyst brug (gummibensfiskeri) Men har også fået fuld valuta ud af en Ron Thomson Temper som jeg fandt til en 100 kr. Den kaster fint med et 15 grams bombarda, jeg sætter fiskeri over grej nørderi!



Til hornfisk som kan være sjove at lege med på let fluegrej bruger jeg en fenwick # 6. Jeg har derudover en CD downunder # 7-8 som kan håndtere det mere vindblæste grove fiskeri.



Favoritfluer: fluff, magnus, kobber bassen og glimmerrejen til vinter brug.

Anders Jensen
4700 Næstved

Email:


Per Gade

Fluefiskeri ved kysten er sagen. Jeg fisker helst med fluestang, men tager gerne  spinnestangen og bombardaen, når forholdene kræver det.

Kajakroning og fiskeri fra kajakken er heller ikke så tosset. En spændende fiskemetode, hvor man får set en masse natur fra en ny vinkel.

Endelig er fluebinding en herlig hobby i hobbyen, som jeg også nyder - dog mest for at producere praktisk anvendelig lokkemad til det foretrukne bytte: havørrederne.




Herlufmagle



Peter Birck
Som den ældste, 62 år,  må jeg erkende at fluerne nu svirrer om mig !  Førhen var den store dille at kaste stærkt farvede metalstykker ud i vore smukke kystområder (spinnefisker), eneste der her er tilbage er til havfiskeri, - nu fluenørd  - mest med fluestangen men også bombarda, -især på kysten, men også langs vore smukke åer. Også grejnørd (dyrt men dejligt) - grej og udstyr skal være tilpasset og velfungerende!  
Dog noget vanskeligere med manden selv, - ikke altid de lange ture, - stille og roligt, - det har en skovflåt sørget for! Pas på de små bæster i græsset!
Biolog og miljømand, - lykkeligvis på pension, - så jeg kan ta' ud mens de andre arbejder! Fin ordning! Planlægning: Som vinden blæser!!
Dejlige ture rundt på Sjælland og Sydhavsøerne men nu og da også Jylland, - og når det kan lykkes: Tropisk saltvand: Don Pedro, -el pescador! 
Når der skal vælges klinge til fighten med de sølvblanke bliver det mellem Sage FLI, TCR og XP, Scierra HM2 og HM3 i  # 6, 7 og 8, - naturligvis med hjemmesnørede og velfungerende fluer: Gremling, Grumling, Natling, Fluffen, Fluff-fisken, Fluff-rejen, KobberbasseFluffen og Olivia.   


Næstved



Morten Bohmann Nielsen
36 år, gift med Tine, vi har 3 børn. Når jeg fisker selv er jeg 99% fluefisker, sammen med børnene er det selvfølgelig andre metoder der er i brug, endnu..
Jeg arbejder i Kalundborg, hvorfor det meste af mit fiskeri foregår fra Asnæs til Korsør hvor jeg, efter over 15 års fiskeri, efterhånden kender strækket temmelig godt.
Jeg har de sidste 5 år brugt lidt tid på at udfordre de svenske gedder med fluestangen, et for mig fantastisk fiskeri der kan bedrives på helt lavt vand hvilket gør det ekstremt underholdende.
Min største frustration er at finde tid til fiskeri i en dejlig hverdag med små børn. Derfor er det også blevet ekstremt vigtigt for mig at slappe af når jeg fisker - så der er stressfiskeri forbudt sammen med mig

Fodby
4700 Næstved


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE